Få privatøkonomi på skoleskemaet

Hvor meget ved dine børn om privatøkonomi? Ifølge statistikken ved de ikke særlig meget. Op mod en tredjedel af de unge ved ikke hvad ordet rente betyder og det er alarmerende hvis du spørger mig.

Der er kommet stor fokus på unges manglende viden om privatøkonomi og mange eksperter er ude og forbande banker og lånevirksomheder, der tilbyder lån og andre finansielle ordninger til unge.
Dog mener jeg, at problemerne kan tages i opløbet. Op mod 50.000 unge er registreret i RKI og det er selvfølgelig et voldsomt og alt for stort tal, men havde de unge blot en viden omkring privatøkonomi ville tingene efter min mening ikke ende så galt.

Jeg har lært mine børn om forbrug og økonomi siden de var små, da jeg er af den overbevisning, at det hjælper dem til at blive mere bevidste forbrugere som voksne. Da min søn som 18 kom hjem og fortalte, at han havde optaget et lån var jeg slet ikke nervøs. Tværtimod vidste jeg, at han inden han optog lånet havde sat sig grundigt ind i vilkårene og betingelserne og at han derefter havde vurderet, at han ville være i stand til at betale rettidigt af på lånet.

Sådan har jeg opdraget mine børn, men det er langt fra alle der gør det. Derfor er jeg stor fortaler for, at der bliver indført privatøkonomi på skoleskemaet. På den måde kan man forebygge, at unge begiver sig ud i den store økonomiske verden mens de famler i blinde. Noget så simpelt som at lære at lægge et budget kan hjælpe mange unge godt på vej. På den måde lærer de, hvad de har til rådighed hver måned og derefter kan de tage kvalificerede beslutninger om, hvad de vil gøre med deres penge. Sådan gør mine børn det i hvert fald og ingen af dem står i RKI og de ved begge to hvad renter er for noget.

Så spørger I mig, burde privatøkonomi være en fast del af skoleskemaet, så vores børn kan vokse op til at blive bevidste og ansvarsfulde forbrugere.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>