Kan vi få mere fokus på privatøkonomi?

I øjeblikket hører man så meget om virksomheder der er tæt på at gå konkurs eller har rod i økonomien. Det fik mig til at tænke over, hvorfor man i nyhederne ikke sætter mere fokus på private mennesker og deres økonomi. Mange danskere har problemer med økonomien, men det lader ikke til, at der bliver gjort særlig store tiltag for at ændre dette. Som så ofte taler politikerne om at hjælpe alle mennesker, men tit bliver det bare ved snakken. Der skabes umiddelbart ikke flere jobs og slet ikke til dem, der trænger mest.

Jeg kender en familie på fem mennesker, der har så dårlig en privatøkonomi, at de har svært ved at få varm mad på bordet hver aften. Moderen er blevet opsagt efter 15 års tro tjeneste hos en af Danmarks største virksomheder, og på trods af at hun søger utallige jobs og efteruddanner sig, er der ikke faldet noget af til hende endnu.
Faderen har et ufaglært job, der ikke giver så mange penge og derved er økonomien også stram.

Det kan være svært for mange at få penge til det hele, men i denne familie er det altså penge til de mest basale ting, der mangler. Børnene arver hinandens tøj fordi der ikke er råd til nyt og moderen går med sine gamle briller, selvom hun egentlig skal have nogle andre med en ny styrke.
Det er sådan nogle ofre man må gøre, når privatøkonomien hænger.

Men de hænger stadig i og heldigvis har de en så stærk familie, at jeg er 100 % sikker på, at de nok skal klare sig igennem.
Jeg ville bare ønske, at der blev sat mere fokus på sådanne familier, der virkelig gerne vil arbejde og ikke ødsler med deres penge, men på trods af det stadig har en dårlig privatøkonomi.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>