Det bedste sparetip

Vi er rigtig mange, der gerne vil spare penge. For som det kendte ordsprog siger: hvad der er sparet, er tjent.
Derfor vil jeg dele mit bedste sparetip med jer.
Det er sådan set meget simpelt. Det handler bare om sund fornuft og planlægning.

Der hvor jeg sparer flest penge er nemlig på mit madbudget. Hvis man tænker smart og langsigtet, er der nemlig mange penge at spare.
Jeg gør det, at jeg handler ind én gang om ugen. Så har jeg mad til hele ugen og behøver derfor ikke at stresse over at skulle ud og handle hver dag.
Derudover sparer jeg også en masse penge, for ved kun at handle en gang i ugen foretager jeg ikke impulskøb hver dag, som man ofte er tilbøjelig til, når man handler ind hver dag.

Man kan med fordel kigge tilbudsaviser igennem og få inspiration til hvordan man får den billigste mad, og så kan man jo planlægge sin madplan efter det.
Da jeg boede selv, kunne jeg nemt bruge 500kr om ugen på mad, men efter jeg begyndte at handle ind en gang ugentligt kom mit madbudget helt ned på 250kr om ugen. På denne måde havde jeg altså sparet 250kr hver uge, og det er da en god slat penge at spare.

Men det der næsten er det bedste er, at jeg ikke længere stresser hver dag når jeg skal hjem fra arbejde. Jeg tænker ikke længere over, at jeg skal ud og handle og finde ud af, hvad jeg skal have at spise om aftenen. Jeg ved det jo allerede fordi jeg har forberedt mig med en madplan.
Du sparer altså ikke kun penge ved at følge mit sparetip, du sparer også tid og du mindsker dit stressniveau.
Jeg har kun været glad for at lave denne ændring i mit liv, og jeg er sikker på, at du også bliver glad for det.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>