Kassekredit for unge. Er det go eller no go? Læs med her!

Du kender sikkert mange, der har kassekredit på deres konto. Kassekreditten er et lovligt overtræk fra bankens side, så man ikke får en løftet finger, hvis man kommer til at trække sin konto over. Det giver kort sagt økonomisk frirum at have en kassekredit. Men er det så godt, som det lyder?

Men mange unge har svært ved at få bevilget en kassekredit af deres bank. Banken stiller nemlig et krav om, at man skal have en sund økonomi. Men måske går du ikke glip af så meget. Bankens kassekredit er nemlig deres måde at lokke dig til at låne penge på. Og kassekreditten er et meget dyrt lån at have.

Banken lokker dig med et argument om, at de ikke stiller krav til, hvornår du som ung skal betale din kassekredit tilbage. Dette gør, at du konstant kan have minus på din konto uden, at der er nogle, der tager fat i dig og minder dig om, at det måske ville være en god ide at skrue ned for forbruget og i stedet betale tilbage på dit lån. For en kassekredit er et lån. Endda et af de dyreste af slagsen.  Den årlige rente er meget høj, og mange unge glemmer helt at betale tilbage på deres kassekredit.

Derfor er det for mange unge bedre at låne penge i stedet for at have en kassekredit.

For det første tænker man mere over, hvad man bruger pengene på, hvis man skal låne sig frem til dem. De forsvinder altså ikke ligeså let på cafebesøg, biografture og tøj. De bliver målrettet mod bilen, tv’et, sofaen, eller hvad det er, du som ung gerne vil købe.

For det andet er det en god ting for de fleste unge, at der er en løftet pegefinger til at minde dem om, at de også skal betale tilbage på de penge, som de bruger. Det gør, at man undgår at strække lånet over længere tid, end der egentligt er behov for.

For det tredje kan man have sit lån og sin lønkonto separat. På den måde vil man kunne skabe sig et overblik over, hvor mange penge man har til rådighed. Har man en kassekredit, der er højere end ens månedlige indtægt, risikerer man nemlig altid at have minus på sin konto, og så kan det være svært at overskue, om minusset bliver større og større hele tiden.

Derfor skal du tænke dig om en ekstra gang, før du bliver ked af, at du ikke kan få kassekredit i banken. Måske er du i virkeligheden sluppet uden om noget skidt.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>