Lykken ved at foretage et impulskøb

Jeg har netop gjort mig et ret stort impulskøb. Jeg ved godt, at det ikke altid er så smart at foretage impulskøb fordi man ikke altid tænker sig om inden man køber tingene. Og jeg må indrømme, at jeg nok heller ikke tænkte mig om mange gange inden jeg købte min nye Mulberry taske.

Jeg stod i Magasin og kiggede egentlig på noget helt andet, da mit blik pludselig faldt på den smukkeste taske, jeg nogensinde har set. En mellemstor Mulberry taske i brunt læder. Jeg har længe drømt om sådan en taske, men eftersom jeg ikke havde råd, havde jeg skubbet tanken langt væk.

Men så stod jeg der lige pludselig og der var den igen. Det var som om den bad mig om at tage den med hjem. Der gik ikke mange sekunder før jeg havde taget den under armen og gik op til kassen. Jeg skyndte mig at betale og prøvede at overhøre ekspedienten da hun sagde prisen. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde råd til tasken men alligevel måtte jeg bare have den, og da hun lagde tasken i en pose og gav mig den i hånden mærkede jeg et stik af lykkelig. Jeg var sikker på, at dette var sådan ægte lykke føltes.

Og jeg må sige, at her et par uger efter går jeg stadig rundt med følelsen af lykke. Jeg er så glad for min nye taske og alle beundrer den. Jeg må dog også indrømme, at jeg endnu ikke har været inde og kigge på min konto. Jeg er godt klar over, at dette impulskøb ikke har gjort noget som helst godt for min konto. Så jeg venter ligeså pænt med at kigge til kalenderen skriver d. 1. marts. Så kan det i hvert fald ikke se helt så skidt ud.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>