Unge og kassekreditter

For ikke længe siden blev jeg kontaktet af min veninde, der havde brug for et godt råd. Hendes 19 årige søn havde fortalt hende, at han ville have en kassekredit. Han synes konstant, at han konto var i minus og han ville ikke betale de høje renter for at have overtræk.

Dertil havde han hørt, at med en kassekredit var renterne mindre. Og han synes idéen om at have lidt ekstra penge stående på kontoen kunne være rar. Men min veninde var meget skeptisk. Hun var sikker på, at det var en dum idé med en kassekredit.

Dog måtte jeg fortælle hende, at en kassekredit kan være en udmærket idé hvis man kæmper med et konstant overtræk på sin konto. Når man trækker over på sin konto bliver man ofte opkrævet en meget høj rente og hvis man konstant har overtræk kan det blive til mange penge.

Har man derimod en kassekredit er renten mindre og man behøver ikke altid at frygte for at man får et overtræk.
Det man dog skal være opmærksom på er, at det kan være svært at komme i bund med afbetalingen af sin kassekredit, fordi man hele tiden har penge stående, og derfor kan det være fristende bare at bruge pengene i stedet for at betale tilbage på sin kassekredit.

Jeg ville derfor hverken anbefale eller fraråde min venindes søn at få en kassekredit. Det handler i høj grad om man har et sundt forhold til sin økonomi i forvejen. Har man ikke dette, kan man hurtigt komme i problemer med en kassekredit. Hvis man derimod har et sundt overblik over sin økonomi ville man sagtens kunne tegne en kassekredit. Vigtigst er det bare, at man sætter sig et mål for hvornår den skal betales ud og man er klar over, at en kassekredit ikke skal være for evigt, men kun for en periode.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>