Sådan lægger du et budget.

Det kan ikke siges ofte nok – budgettet er vigtigt for din økonomi. Har du ikke lagt det endnu, så skal du få det gjort, og har du ikke gennemgået dit budget i løbet af det seneste år, så er det en god ide, at du gennemgår de forskellige poster igen. Undersøgelser viser, at hvis budgettet passer, så har man større sandsynlighed for ikke at ende med at mangle penge sidst på måneden.

Et budget er dit økonomiske overblik. Det er budgettet der hjælper dig til at regne på, hvor mange penge du har til sjov og fornøjelser, når alle de faste udgifter er betalt. Har man ikke et budget, er der stor sandsynlighed for, at man bruger flere penge, end man har. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at man kommer i pengenød, når de dyre regninger dumper ind ad døren. Det kan være regninger fra forsikringsselskabet, håndværkeren eller antenneforeningen, der presser din økonomi til det yderste, hvis du ikke har et budget. Men når du nu ved, at du får regninger fra disse instanser med jævne mellemrum, hvorfor så ikke komme dem i forkøbet og spare op? Det er det, som budgettet hjælper dig til.

Sådan lægger du et budget

Når du skal lægge et budget, skal du have et overblik over dine indtægter vs. dine udgifter. Følgende er en liste over de mest almindelige udgifter:

–          Husleje

–          Forsikringer (inbo, ulykke, ansvar, bil, hus)

–          Offentlig transport

–          Benzin og ejerafgift

–          Antenneforening og internetudbyder

–          A-kasse og fagforening

–          Mobiltelefon

–          Vand, strøm, varme

–          Licens

–          Fitnesscenter

På listen findes både udgifter, der skal betales månedligt, og der findes også udgifter, som betales kvartalvis eller på årsbasis. Det er disse udgifter, det er vigtigt, at man tager højde for i sit budget. Beregner man udgifterne til samtlige poster på årsbasis, kan man beregne, hvor meget man skal sætte til side hver måned. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser, når man skal betale sine regninger.

Opret en budgetkonto i banken

De fleste mennesker har nemmere ved at styre deres budget, hvis de får lavet en specifik konto til regninger. En sådan konto kaldes en budgetkonto. Der overføres et fast beløb hver måned til budgetkontoen. Når pengene bliver trukket fra ens primære konto, er der større sandsynlighed for, at man kan lade være med at bruge dem.

Det er vigtigt at nævne, at man selvfølgelig ikke må trække penge tilbage fra ens budgetkonto. I nogle måneder vil der naturligt være et stort overskud af penge på budgetkontoen, men pengene skal bruges på regninger i en anden måned, og de må derfor ikke trækkes tilbage til den primære konto.

Du kan få oprettet en budgetkonto ved at kontakte din bank. Samtidig tilbyder de fleste banker, at man kan lægge et budget på deres hjemmeside. Er du kunde hos Danske Bank, kan du læse mere om at lægge budget her.

Ud over de faste udgifter er det en god ide, hvis man sætter penge af til uforudsete udgifter. Det kan være, at ens cykel bliver stjålet, computeren går i stykker, eller at man skal til tandlægen. Har man sparet op til disse ting på forhånd, kan man undgå at skulle leve af pasta og ketchup i en måned, når man får en uforudset udgift.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>