Kreditkort er bedre end kontanter på alle parametre

Jeg oplever desværre tit, at mange mennesker stadig render rundt med kontanter på sig i stedet for kreditkort. Nogen har endda mange kontanter liggende derhjemme, hvilket er en stor risiko at løbe, hvis en indbrudstyv skulle komme forbi en dag. Personligt har jeg aldrig så meget som en krone i kontanter på mig, hvilket gør, at jeg føler mig langt mere tryg og tilpas i hverdagen. I min optik er der nærmest ingen parametre, hvor kontanter slår kreditkort. Både på sikkerhed, komfortabiliteten og fleksibilitet i forhold til muligheder og anvendelighed. I dette indlæg vil jeg give mine argumenter for, at kreditkort er længder bedre end kontanter.

1. Større sikkerhed med kreditkort end kontanter

Den primære årsag til, at jeg i sin tid skiftede over fra at gå med kontanter til kreditkort, var at jeg kunne se, at kreditkort bare viste sig at være langt mere sikkert. Det er langt mere sikkert at gå med kreditkort, som er beskyttet af en pinkode, hvorimod kontanter ikke er beskyttet af andet end din opmærksomhed, der sagtens kan være mange andre steder i løbet af dagen.

Derudover garanterer de fleste banker også for, at trække dine penge tilbage på din konto i tilfælde af, at en svindler får hacket sit ind på din netbank eller får held med at stjæle dit kort og hæve penge på det. I modsætning til disse garantier med kreditkort får du aldrig erstattet dine penge, hvis disse bliver stjålet i form af kontanter.

Man skal ligeledes huske på, at kreditkort fylder og vejer langt mindre end kontanter. Især små mønter kan være ekstremt irriterende og trættende at gå rundt i lommen med. Kreditkort er i mine øjne dermed også mere komfortabelt at gå rundt med, og dette mener jeg helt klart er en kæmpe fordel i modsætning til de gammeldags kontanter.

2. Bedre hygiejne med kreditkort end kontanter

Hygiejnen er det andet punkt, som jeg især gerne vil fremhæve ved kreditkort i forhold til kontanter. Jeg læste for nyligt en artikel i en avis, hvor man havde undersøgt, hvilke lande der generelt havde de mest beskidte penge. Forventningen var ganske som ventet, at det ville være nogle af de lande, der traditionelt har den ringeste hygiejne, som også ville have de mest beskidte mønter og sedler.

Forventningen blev dog gjort til skamme. Danmark viste sig at have de mest bakteriefyldte kontanter i hele Europa. Over 40.000 forskellige bakterier havde man i undersøgelsen fundet på de danske kontanter. Artiklen konkluderede derpå, at de danske kontanter udgjorde en decideret sundhedsrisiko for de mennesker, der hver dag er i forbindelse med dem.

Disse hygiejneproblemer kan du undgå blot ved at skifte dine kontanter ud med et kreditkort. Hvor kontanter skifter hænder konstant, så er dit kreditkort en privat ejendom, som kun du rører ved og dermed er det kun dine egne bakterier, som du kommer i kontakt med dagligt. Dette vil utvivlsomt gøre din personlige hygiejne bedre, og du vil dermed også minimere dine risici for at blive syg, hvis du udskifter kontanterne med et kreditkort.

Mulighederne er mange med kreditkort. Derudover er det også sikrere og mere hygiejnisk, at gå med kreditkort fremfor kontanter.

3. Flere muligheder med kreditkort end kontanter

Min tredje grund til at sige, at kreditkort er bedre end kontanter, byger ligeledes på de mange muligheder, som man immervæk får ved at skifte til kreditkort. Kreditkort har som bekendt sit navn af den simple årsag, at man kan få kredit på det. Hvis økonomien ikke lige kører eller kontoen er tom (hvilket kan ske for enhver), så kan man blive reddet i mange tilfælde af et kreditkort, som det er muligt at betale med, selvom kontoen siger 0 kroner og man føler sig fattig og tæt på den økonomiske rand.

Derudover giver mange kreditkort også rabatter på visse udvalgte produkter, som man heller ikke skal kæmme sig af. Hvis man f.eks. er en stor forbruger af disse udvalgte produkter som jeg eksempelvis er, så er der mange penge at spare ved at anskaffe sig et kreditkort. Disse fordele har man selvsagt ikke, hvis man altid insisterer på at betale for sine ting med kontanter. Dertil kommer også, at nogle kreditkort tilbyder en gratis rejseforsikring, såfremt man betaler en vis procentdel af sin rejse med det pågældende kreditkort.

Derfor: skift kontanterne ud med kreditkort – start i dag!

De tre ovenstående argumenter fører mig videre til mit endelige budskab om, at du bør skifte til kun at gå med kreditkort, såfremt du ikke allerede gør dette. Det er både mere sikkert, mere hygiejnisk og langt mere fleksibelt at have et kreditkort fremfor kontanter. Dertil kommer også, at man kan spare nogle penge på forskellige rabatter og flere andre fordelagtige frynsegoder.

Du kan komme i gang med anskaffelsen af dit nye kreditkort allerede i dag. Gå ind på nettet og søg efter kreditkort, og led så efter et kort, som matcher dine behov. At kreditkortet matcher netop dine behov er i min verden det vigtigste, når man skal vælge sit nye betalingsmiddel.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>