Lån penge til et kolonihavehus

Nogle gange kan vi skandinaver nemt komme til at opføre os som nogle forkælede pattebørn, specielt når det kommer til vejret. Om vinteren bander og svovler vi over kulde og sne, men når det så endelig bliver sommer, synes vi, at det er for varmt. Vi er ikke nemme at stille tilfredse, for hvis ikke vi har det for koldt, så har vi det for varmt. Jeg skal da også gerne (men forlegent) indrømme, at jeg er en af dem, der brokker sig over både kulde og varme. Men i sommers var jeg dog lige ved at gå ud af mit gode skind. Vi havde haft en lidt blandet sommer med både regn, kulde, sol og varme. Men i slutningen af juli måned havde vi en reel hedebølge. Temperaturen nåede op over 30 grader, og med høj sol var det næsten ikke til at holde ud. Der sad jeg så i min lejlighed og ønskede, at jeg havde et sted jeg kunne tage ud til og blive nedkølet. Fra min bopæl er der cirka 30 kilometer til stranden, så man tager ikke bare lige til stranden, som man ville gøre det, hvis den lå tættere på. Så i stedet sad jeg og kogte på min altan, mens jeg ønskede, at jeg ville kunne hoppe udover rækværket og direkte ned i en kølig pool. Men uanset hvor meget jeg drømte og håbede det, blev der ikke mirakuløst bygget en pool under min altan. Min kæreste var heller ikke den største fan af varmen, men jeg tror nu mere, det var mit brok, han var blevet træt af, for en dag kom han hjem fra arbejde og sagde, at han syntes vi skulle købe en kolonihave.

Jeg var straks med på idéen, for jeg havde længe gået og drømt om en kolonihave, men min kæreste havde aldrig virket så begejstret. Men det viste sig, at han var blevet mere varm på idéen, og da hans kollega fortalte ham, at han havde en kolonihave til salg, sprang min kæreste til med stor entusiasme. Huset var cirka 40kvm og havde både indlagt vand og elektricitet. Det var vist nok et røverkøb, og min kæreste fik da også en god pris, fordi det var hans kollega, der solgte haven. Men ikke desto mindre kostede kolonihaven 35.000kr, og det var penge vi ikke havde på stående fod. Jeg foreslog min kæreste, at vi takkede nej tak til kolonihaven og sparede op i stedet. Man kan jo altid købe en kolonihave. Men min kæreste var åbenbart meget opsat på, at det skulle være netop den kolonihave. Jeg tror, at det der tiltrak ham var, at der ikke rigtigt skulle laves noget ved haven og huset. Det hele var i tip top stand, og min kæreste er ikke den bedste handymand i verden, så han øjnede nok en god mulighed for at undgå hårdt arbejde. Så for en gangs skyld, var det ham, der prøvede at overtale mig til, at vi skulle købe en kolonihave.

Jeg prøvede at forklare min kæreste mange gange, at vi ikke have råd til at købe kolonihaven, men han blev ved med at sige, at vi så bare måtte finde pengene. Jeg vidste ikke rigtig, hvad han havde tænkt sig, men en dag kom han hjem og sagde, at nu havde han fundet pengene. Han havde lånt penge til et kolonihavehus online. Jeg har selv før lånt penge online og har kun haft gode oplevelser med det, men jeg har dog aldrig lånt så mange penge. Men min kæreste fortalte glad, at det var meget nemt og, at han kun lånte det beløb vi skulle bruge. Han havde oven i købet også lavet en tilbagebetalingsplan, så det hele var overskueligt for os. Han brugte en halv time på at forklare mig, hvorfor det var smart at låne penge til et kolonihavehus, og efter den halve time var jeg overbevist. Jeg måtte også indrømme, at jeg selv havde drømt om kolonihavehuset mange gange, og jeg var lidt pinlig over, at det ikke var mig, der var kommet på idéen med at låne penge til et kolonihavehus. Men jeg måtte indse, at det var min kære kæreste, der havde været på forkant denne gang, og jeg må så prise mig lykkelig over, at jeg nu er den stolte og glade ejer af et smukt kolonihavehus, som jeg allerede nu glæder mig til at tilbringe hele næste sommer i. Næste projekt: vi skal have bygget en pool, og mon ikke også man kan låne penge til det?

Med et lån kan du få råd til et kolonihavehus

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>