Tømmermandskur – Start det nye år med en sund økonomi

Tjek op på din økonomiske situation

Tjek op på din økonomiske situation

De fleste af os kender det, at d. 1. januar er en hård dag at vågne op til. Men det er ikke kun tømmermændene fra nytårsfesten og mavekneb fra julemaden, der plager os, når det nye år starter. For alt for mange af os er det også tanken om vores dårlige økonomi, der plager os. Har du et ønske om at starte det nye år med en sundere økonomi, så skal du læse med her.

Få styr på dine udgifter

De fleste af os har en budgetkonto men for rigtig mange af os, virker den ikke efter hensigten. Der bliver ved med at mangle penge til regningerne, og sommetider må du trække penge fra den til ting, som der ikke var taget højde for på budgetkontoen, selvom der burde være det. Det er derfor på tide, at du får styr på din budgetkonto, hvis du vil have en chance for at få et bedre overblik over din økonomi.

Du skal starte med at få et overblik over dine udgifter – og det skal være dem alle sammen. De udgifter, der skal tages højde for i dit budget, er primært dine faste udgifter. Du skal have styr på dem, du betaler hver måned, såvel som dem du kun betaler i kvartalet eller årligt. Der kommer rod i det hele, hvis du glemmer at skrive for eksempel din licensbetaling eller dine forsikringer ind i budgettet. Vi har derfor lavet en liste over de mest almindelige faste udgifter:

–          Husleje

–          Ejendomsskat

–          Grundejerforening

–          Daginstitution

–          Forsikringer (fx indbo-, ulykke-, ansvar-, hus-, bil-, livsforsikring)

–          Licens

–          Tv-pakke

–          Fitnesscenter

–          Bus/togkort

–          Benzin

–          Bilforsikring

–          Vægtafgift

–          Ejerafgift

–          Udgifter til lån

–          El

–          Vand

–          Varme

–          Vandafledning

–          A-kasse

–          Fagforening

–          Mobiltelefon

–          Musiktjenester (fx Spotify)

–          Online tv tjenester (fx Netflix)

Det er meget forskelligt, hvor mange af disse udgifter man har. Det kommer for eksempel an på om bor til leje/ejer sin bolig, om man har bil, eller om man bruger den offentlige transport, og hvilke udgifter man har grundet sine fritidsinteresser. Når du har fundet alle dine faste udgifter, kan du passende undersøge, om der er steder, hvor du kan spare. Det er en god idé at gøre årligt – også selvom man ikke føler, at man mangler penge. For ofte er der mange penge at spare, fordi produkterne konstant udvikler sig. Det er meget typisk, at du vil kunne spare nogle penge på følgende udgifter:

–          Mobiltelefonregningen. Er der et billigere abonnement, der dækker dine behov?

–          Forsikringer. Kan du få en bedre pris på dine forsikringer ved et andet forsikringsselskab?

–          Online tv/musik tjeneste. Kan du se film og serier eller lytte til musik ved en anden tjeneste, der er billigere, end den du har?

–          Tv-pakke. Kan du få en billigere tv-pakke ved et andet selskab? Eller kan du skrue ned for størrelsen på din tv-pakke?

–          Fitnesscenter. Er der kommet et billigere alternativ til det abonnement, du har? Det kan både være i det center, hvor du allerede træner eller ved en anden fitnesskæde.

Når du har fundet og justeret dine udgifter, skal du smække dem ind i et Excelark. Her kan du nemt udregne, hvor meget du skal overføre til din budgetkonto om måneden. Det nemmeste er, at du beregner det gennemsnitlige månedlige beløb for 2 år. På den måde er du sikker på, at du får alle udgifter med, selvom nogle af dem kun skal betales årligt. Disse udgifter er ofte de vigtigste at tage højde for, da det er dem, der kan vælte vores budget fuldkommen, hvis de kommer uventede. Hvis du synes, det er svært at overskue, hvor mange penge du skal overføre til din budgetkonto hver måned, så kan du booke et møde med din bankrådgiver, der gerne hjælper dig med at sammensætte et budget, hvis du har forsøgt at gøre det selv i første omgang.

Det er vigtigt, at du ikke falder for fristelsen til at trække penge retur fra din budgetkonto. I nogle måneder af året vil den virke meget høj. Dette skyldes ikke, at du har overført for mange penge til kontoen. Det skyldes derimod, at du snart har en stor kvartalvis eller årsvis udgift, der skal betales. Trækker du pengene retur fra din budgetkonto, vil det betyde, at du ikke kan betale regningen, når den kommer – og så er du tilbage til at have en dårlig eller svag økonomi.

Hvis uheldet er ude…

Skulle du trods anstrengelser for at få styr på din økonomi komme i pengemangel, så kan du med fordel låne pengene. På den måde kan du hurtigt komme på fode med din økonomiske plan igen, og samtidig kan du nemt overskue, hvordan dit fremtidige budget skal se ud.

Hvis du synes, at vi laver gode artikler, skulle du tage og anbefale os til andre eller skrive en kommentar til denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>